Hvad koster SEO tekster

Når du overvejer, at købe tekster til linkbuilding, vil du oftest falde over begrebet SEO tekster.

Et væld af små firmaer har specialiseret sig i, at levere særlige SEO optimerede tekster, du kan købe og anvende på blogs, egne websites i linkkataloger osv.

Firmaerne har typisk flere forskellige skribenter ansat, der for et lille beløb skriver om alt fra hundekurve til fjernsyn og fælles for stort set alle af den type artikler / tekster er, at de er i meget lav kvalitet og billige.

Priser på SEO tekster

50 øre pr. ord er meget normalt, men de findes helt ned til 12 øre pr. ord og her er kvaliteten meget dårlig.

Vælger du en uddannet journalist er prisen ca. 2 kroner pr. ord og op.

Det er logisk der er stor forskel i kvaliteten, når priserne er så forskellige- og det bør du huske før du bestiller.

Hvad er SEO tekster

Som udgangspunkt er det en tekst, der er optimeret til et bestemt søgeord – altså ”Old style” SEO, hvor det samme ord gentages meget ofte i den korte tekst, så densiteten er særligt høj.

Det er så ca. hvad SEO der er i teksterne, intet andet.

Hvad kan du bruge dem til?

Som udgangspunkt kan de faktisk godt anvendes i dag, trods Google er noget mere avanceret end før i tiden.

Der hvor de kan være anvendelige, er til f.eks. inkluderinger i linkkatalogerog på PBN domæner, hvor de meget sjældent vil blive læst.

Trafikken fra linkkataloger og PBN domæner er meget lille. Har du 20 links af den type, vil du måske opleve 3 kliks om måneden den vej. Artiklerne læses med andre ord nærmest ikke af mennesker, det er kun søgemaskinerne der kommer forbi.

Her kan det med andre ord ikke betale sig, at købe hunde dyre artikler – det vil kun være Google der indekserer dem og kvaliteten har ikke som sådan indflydelse på den linkjuice der overføres.

Der kan også være andre steder på nettet, hvor det giver mening, at anvende knap så gode artikler.

Det skal du ikke bruge SEO tekster til

Som udgangspunkt bør tekster på dit eget website / webshop være i høj kvalitet og opfylde deres opgave.

Dårlige tekster får brugeren til at klikke væk hurtigt og anse hele websitet for værende i dårlig kvalitet.

Lidt det samme gør Google, da deres algoritme måler på brugerens adfærd på dit site – klikker de væk med det samme? Bliver de længe og klikker sig rundt?

Her er det nødvendigt med tekster uden stavefejl, dårlige formuleringer og fejlfakta- og de skal skrives til dem du forventer læser dem.

Hvordan skriver man SEO tekster?

Der er påvist stor sammenhæng mellem ranking og længden af teksten på en side. Det samme gør sig gældende med billeder i teksten.

Du vil derfor generelt opleve bedre ranking på sider, hvor du ikke kun skriver 100 ord.

I visse tilfælde giver det dog slet ikke mening, at skrive mere tekst, men i mange tilfælde vil det kun være en fordel med mere tekst – både for brugeren og mht. søgemaskinerne.

Har du en Webshop giver det sjældent mening, at skrive en produkttekst på 2.000 ord, men tænk ud af boksen og opret en underside om et af de emner din webshop har produkter inden for og skriv der en lang grundig beskrivelse med links over til produkterne.

Sørg for det emne du behandler får en forholdsvis bred dækning i teksten og synonymer er medtaget.

Benyt dig af H formaterede overskrifter, afsnit og gerne punktopstilling hvor det er muligt, som her hvor du får lidt af de vigtigste elementer du bør anvende i dine tekster.:

  • Skriv altid til brugeren af dit website.
  • Brug dit fokus søgeord i din H1 overskrift.
  • Hold densiteten (antal gange søgeordet nævnes) naturlig (3-6%) og mål ikke på den før du har skrevet din tekst.
  • Brug gerne flertal og ental samt synonymer.
  • Overvej at linke ud til særligt informative kilder om emnet f.eks. wikipedia.
  • Benyt billeder og kald dem noget relevant i filnavn samt alt tekst.
  • Brug gerne punktopstilling og flere underoverskrifter.
  • Brug en font størrelse der er let at læse – og en god farve.
  • Link gerne et par steder internt til andre tekster, hvor det giver god mening.
  • Tjek i Google, hvilke søgeforslag der kommer i bunden, når du anvender søgeordet.
  • Brug forslagene til at gøre dine tekster brede og dækkende for emnet.
  • Husk Call to action – hvad er det du vil opnå med din tekst?

Køb af SEO artikler

Beslutter du dig for at købe færdige artikler, så bed om et par eksempler på tekst bureauets arbejde svarende til den kvalitet, du kan opnå for det beløb du er villig til at betale.

Der er meget stor forskel fra 12 øre til 90 øre pr. ord.

Til brug på dit eget site vil du ofte have svært ved at finde skribenter, der kan lave høj nok kvalitet til under 1 krone pr. ord.