
Nu, hvor hele min rejseblog fra dette års sommerferie er kommet ud, så har vi besluttet at tage lidt af ferien med hjem. Udover, at min mand havde købt en massagestol til mig i gave, så er det faktisk ikke det eneste, vi tog med hjem fra ferien. I Bled i Slovenien blev vi inspireret af alle de utroligt smukke huse. De havde meget af den klassiske skihytte-stil, men dog alligevel med en anden rummelighed og hygge. Selvom vores hjem nu ikke skal til at have skiftet gulve og vægge til mørkt træ eller have malet væggene i en beige farve, så ønsker vi at inddrage mere af hyggen. Efter hjemkomsten har vi snakket en del om, hvad det egentlig var, der fangede os.
I Bled boede vi hos en ældre vært, Milan. Han boede i det store hus selv, og derfor lejede han dele af huset ud. Han var utroligt snakkesalig, og vi fik derfor en rundtur rundt i hele den kæmpe hytte fra kælder til loft. Den brune farve var helt klart en genganger, hvilket var med til at skabe en hyggelig huleagtig stemning i det lille hjem. Vores egen stue var dog et helt fantastisk samlingspunkt. En enkelt dag var det koldt nok til, at vi kunne fyre op i pejsen, og samles i sofaen om aftenen. Her brugte vi timevis på brætspil og varm the, og det er en af de bedste minder fra vores ferie.
Derfor har vi valgt at investere i en brændeovn herhjem til. Det har egentlig ikke været et svært valg, da vi længe har fundet det belastende, at TV’et har været stuens centrale element. Det er vi nu ved få pillet ned og fundet et andet sted. I stedet skal det være en brændeovn, der skal være samlingspunkt for vores hygge i stuen. Der findes mange forskellige typer brændeovne, men vi har heldigvis fået gode råd og vejledning til, hvad der passer til vores hjem. Det er vist ikke nogen hemmelighed, at brændeovnen bliver en del mere moderne, end den vi havde i Slovenien.
Jeg glæder mig meget til at vise vores nye brændeovn til jer, men der går nok lige et par måneder indtil, at alt er helt klar. Indtil da må vi nyde den sidste sommervarme og glæde og os til, at vores efterår og vinter bliver lyst op af en ny brændeovn herhjemme.
I må have det godt, til vi skrives ved igen.